Så fik vi besøgt Bolivia og Salar de Uyuni som er verdens støste saltørken. En endagstur tur i jeep fra byen Uyuni hvor vi overnattde og derefter mod saltørkenen, hvor vi fik os en ny og anderledes oplevelse. Vi tog en masse fed billeder (tjek billedgalleriet) og havde en fed solskinsdag i de hvide omgivelser.
Pt. Er vi på vej mod Lima (Perus hovedstad) hvor vi vil ud til kysten for at kaste os over surferlivet i et par dage hvorefter turen gaar mod Venezuelas nordkyst igen for at drage mod turristøen Isla de Margarita, hvor vil vil modes med Rasmus Christoffersen, som er guide der for tiden.
Så er vi ankommet til Bolvia, hvor vi har slået os ned i en Lille by der hedder Copacabana, der ligger ud til verdens højest beliggende sø Lake Titicaca.
Her er der mulighed for at besøge en del ø´er ud fra.
Det er ogssa planen lørdag, men eller er det bare tranquillo (afslappet) humøer og så har vi fået købt lidt varmt Bolivisk tøj til de naeste 2 uger rundt I landet. Rimelig meget en hippiby men her er hyggeligt, så der chilles på en del hyggelige caféer.
Så fik vi Trekket gennem bjergene og med mål mod Machu Picchu startede det koldt. Vi startede stille ud fra 4100 meters højde, hvor vores tøj måske ikke var det rette. Vi frøs ofte, men med tanken om at ramme dalene, hvor solen skinner, holdte vores humør oppe. Allerede over det første og højeste pas som vi skulle passere, på 4600 meter højde var vores våde kolde kroppe trætte. Luften I disse højder er meget tynd, så vores hidtil erfaringer om trekkeing I bjerge kunne ikke helt sammenlignes, selvom snakken gik meget paa, hvad vi nu hver især syntes havde vaeret det hårdeste. Gruppen på 11 personer var sammensat af meget forskellige mennesker, men vi snakkede en del med 2 svenskere og 2 englændere, som vi også til tider spiste aftensmad med.
Christian fortæller om inca turen
Juncker med bajer i hånden
Turen var meget blandet, fra fuldstændig tilskyet vejr og meget regn, til flotte solbeskinnede bjerge og små smukke primitive huse. Turens I alt 5 dage var en passende potion, men den sidste dag, hvor vi skulle besøge Machu Picchu var regnfuld, saa jeg ville lyve, hvis ikke jeg erkender en lille skuffelse, for dette ellers facinerende sted.
Vi fik lidt kultrelt indblik I disse bygninger, som I sig selv er meget fantastisk, men som så meget andet, er det omgivelserne der spiller ind når helhedsindtrykket skal beabejdes og med meget l**** vejr, som en del af denne oplevelse, må det desvære kun blive 3 ud af 5 stjerner (hele turen taget I betræktning).
Vi er alle glade for at taget turen, så det hele skal ikke ende i negativitet efter mange regndråber og vi er ved godt humør trods det utilregnelige vejr (se selv videoerne)
Så fik Hr. Martin Juncer og jeg set lidt lokalt fodbold mens Christian og Bertil satte sig foran Champions League skærmen. Vi fik billetter til kampen mellem Cuscos lokale hold, som endte med at tæve Boca Junior’s hold 3-0. Der var kolosal go sydamerikans stemming og masser af mål. Folk råbte og skreg og det var en fed oplevelse at se hvordan ca. 25.000 mennesker ser fodbold hernede.
Vi har lige sat vores cross motorcykler og begynder på den netop indkøbte frokost. Vi har udsigt over perus bjerglandskab til en kæmpe sø, bjerge med is på toppen, de lokale landmænd (der pløjer på gammeldags manér) og solen bager på vores småkolde kroppe efter ca. 50 km på motorcyklen langt væk fra Cusco´s turrisme, mylder af mennesker og biler der larmer. Her er næsten helt stille, fyglene fløjter og Martin og jeg nyder den rare frie fornemmelse.
Sådan starter beskrivelsen af vores dag, på motorcykler I Peru’s bjerge,- poetisk, smukt og lyserødt. Sådan var det og fornemmelsen af vind I håret, drønene op og ned af Perus bjerge, var en ny og helt fantastisk oplevelse, som Martin og jeg tilbragte 5 timer på,- på trods af Champions League I TV.
Vi fik lejet 250 kubik cross-motorcykler til 250 kr for 5 timer pr. næse og så gik turen ellers efter en route vi havde fået anbefalet af motorcykelgutten. Vi besøgte små byer I bjergene og hilste på de mange landmænd, som stadig dyrker og passer deres marker i Perus højland. Personligt havde jeg aldrig siddet på sådan et bæst før, så kobling og gearskift på den store cykel skulle lige indøves, før det gik med 110 km/t ned af de lange stræjkninger, som gav tårer i øjnene og addrenalin I blodet.
Mortorcyekltur i Perus bjerge
En meget smuk dag og at opleve nye ting, er livet! Specielt når det giver dig mulighed for at give hver en bil baghjul og lugter af benzin og olie når den trykkes af!
Ps. I Peru er det nok at have alm bil køekort for at køre motorcykel lovligt.
Så er der atter nyt fra syden. Dagen før vi skulle til Inca-riget ville mig og Daniel have os lidt action, og valgte derfor at takke ja til et tilbud om at leje en scooter (for 30kr pr dag).
De to andre, Bertil og Christian ville dyrke deres hoppy den pågaeldende dag, nemlig fodbold. Der var to kampe Champions League, som blev vist paa den lokale irske pub, og det kunne de ikke modstaa.
Naah, men vi kom afsted til stedet hvor vi skulle leje scooteren og her viste det sig at vores kontakt havde misforstaaet noget. Det var ikke scootere, men motorcylker. En crosser på 250 kubik og prisen var selvfølgelig også en anden. Vi fortalte ejeren at vi ikke havde motorcykelkort, så vi måtte takke nej. Men det er intet problem hernede, for kørekort er ikke nødvendigt, bare vi har bilkørekort.
Instruktion var heller ikke nødvendigt, det var bare op på svinet og afsted. Undertegnede dummede mig lidt, for efter at have sagt at vi begge kendte alt til motorcykler, spurgte jeg ham hvilken en af de to håndtag på styret der var bagbremsen.. ups, det var en håndbremse og en kobling som på ALLE motorcykler i verden. Jeg forsikrede ham om at det var anderledes i Danmark og vi fik lov til at køre.
Mortorcykeltur i Perus bjerge
Vi kom igang, og Daniel var lidt stille af sig i starten, skulle lige lære kobling osv. mens biker-Martin racede derud af. Ejeren havde tagnet en rute til os paa et kort som gik op i bjergene. Tophastigheden, eller den hastighed vi kom op på var 120km/t. Vi racede rundt i hårnålesving og overhalede samtlige biler der var paa vejen den dag. Efter 2.5 time købte vi nogle bananer og nogle kiks, og spiste forkost i den smukke natur, med bjergsider, gletcher (?) og en sø i baggrunden. Det var en cocktail vi kunne lide og vi havde en super dag, hvor adrenalinen bankede rundt i blodet og vi kunne udleve vores drøm om at være sande rockere.
Vi er i dag landet efter ca. 16 timers rejse med bus fra Pisco til Cusco, hvor vi netop har arrangeret os en Inca trekkingtur op til bl.a. Inca Riget Machu Pichu>
Vi har fundet os et godt hostel og skal ha’ set os efter nogle oplevelser og tror vi måske tager en river rafting tur inden turen d. 5. april går afsted mod Inca Riget Machu Pichu. En gåtur for gruppen paa ca. 12 personer, som tager 5 dage med storslået natur og en masse at se på.
Så er vi kommet til Peru og er pt. i den lille fiskerby Paracas, hvor en del andre turrister har fundet vej til. Vi har været på tur ud for at se en masse dyreliv der i blandt sæler og så har vi oplevet en lille ørken, hvor vi fik en go gocardtur samt fået stået på sandbord (snowbord på sand). Vi smutter i morgen videre mod Bolivia.
Sidste dag i Merida og vi havde fået bestilt flybilletter til Peru, så nu var det på tide at begynde sidste kapitel af Merida.
Vi fik hurtigt ordnet aftale med Gumanchi guiderne til en ordentlig gang canyoning dvs. rapelling, du ve’ med snore om livet og så baglens ned af klipper! og ikke mindst vandfald.
Endnu engang op af de smukke bjerge begav vi os og turen var begyndt. Op af små stier, hvor dalen vi skulle klatre ned af lå og det fugtige vejr satte en god stemming. Vi var alle top klar til at begive os ud på nye eventyr. De professionelle Gumanchi guider viste vejen og med tov om livet, gik det først ned gennem det ene vandfald og så det næste.
Turen var super smuk med den fugtige grønne skov, rislende vand (til tider buldrende) og meget friske luft omkring sig. Ofte var det store udfordringer og prøver vi blev sat på. Alt fra at rutche, til at hoppe ned fra klipperne, var en del af prøvelserne. Specielt at springe 3 meter ned for at skulle ramme en plet I vandet paa ca. 40×40 cm skabte adrenalin i blodet.
Alt I alt den perfekte afsluting på kapitlet “Adventure i Merida”, som har vist sig fra sin gode side og givet os en masse adventure som vi kom efter og sent glemmer!
Se flere billeder om Canyoning i Merida Ps. Billederne her er pænt udlånt af Sara Froelund og desvære medvirker vi 4 ikke på billederne, men det giver et rigtig godt billede af hvad vi har været igennem.
Idag var vi drenge - minus Bertil, som var ramt af kraftig Herbes på underlaeben - plus Mette og Anso (to piger fra gruppen i Chichi) taget til et sted, som de hernede kalder for hot springs. Det er nogle varme kilder der naturligt udspringer fra undergrunden her i bjergene. Turen tog, grundet den heftige myldretidstrafik ca. 1 time, ellers normalt kun 15 min. Stedet bestod af et bassin på 37 grader, et mindre bassin på 30 grader (det kolde vand) og en naturlavet sauna paa 50 grader. Det var en herlig dag, hvor vi fik slappet af i alle kroppens legemer.
Her er der mulighed for at besøge en del ø´er ud fra.
